Efter mere end 15 sæsoner af Vild Med Dans var det blevet tid til at genopfriske iscenesættelsen af brandet – så det føltes mere ungt og legende. Opgaven var at være mere appellerende i den yngre målgruppe, så vores kommunikation tog sit udgangspunkt i et dansespil, da millennials mest forbinder dans med noget fra Fortnite og Just Dance.
Vi fik produceret vores egen arkademaskine og skabte spillet Dance Battle. Udover at spille hovedrollen i reklamefilmen, tog vi også den alternative outdoor rundt i landet og inviterede målgruppen inden for i branduniverset.
Resultat: Programmet havde den bedste premiere i de sidste fire år og antallet af seere i den unge målgruppe (15-40 år) steg med 21 %.
Kreative: Sebastian Zamorski & Kristian Vestergaard